Spar penge til vinter

Alt tyder på, at det her bliver en vinter, hvor lommeulden nogle dage forveksles med penge, du troede du havde. Udover, at varme er blevet dyrere, er vinteren også kommet helt vildt tidligt.

 

Komforten i at rende rundt i t-shirt og bare tæer derhjemme, mens der ligger sne op til vinduerne, er derfor en ting, som hører fortiden til. Det er tid til, at du skal lære at spare på energien, så du både har råd til varme og mad.

 

Klæd dig bedre på

Vanen med at skrue radiatoren op på fem, så snart stuen begynder at blive kold, skal erstattes med vanen om at tage mere tøj på. Flere lag er vejen til en billig og energiøkonomisk vinter i år. Det koster nemlig det samme at have fire par sokker på som et par sokker.

 

Tøm også dine skabe for, hvad end du måtte have af tæpper, og byg dig selv en lille rede i din seng.

 

Lad bilen stå

Det er ikke kun energi til huset, der er blevet uoverskueligt dyrt, det er også energien til bilen. Benzin er blevet en luksusvarer, som ikke alle husstande længere har råd til.

 

Lad derfor bilen blive stående derhjemme i carporten, så du sparer de penge. Det kræver med garanti noget mere planlægning fra din side med indkøb, offentlig transport, transporttid osv., men vaner er heldigvis til at lave om på.

 

Hvis du har for langt til arbejde, til, at en almindelig cykel er en attraktiv løsning, bør du kigge mod elcykler. En 45 km/t elcykel kan lynhurtigt få dig på arbejde, uden, at det kræver meget pedalarbejde fra din side.

 

For at spare på din cykels elregning, kan du liste en oplader med på dit arbejde. Så kan du lade op til hjemturen, mens du arbejder.