Udløbsdatoen for din midlertidige opholdstilladelse er ved at udløbe, og det stresser dig. Det er forståeligt nok. Danmark er et dejligt land. Du har din familie her, dine venner her og dit job, så hvorfor ikke blive her? Næste skridt er desværre en kende sværere. Næste skridt hedder permanent opholdstilladelse.
Der er dog en lang række uoverskuelige krav, man som indvandrer skal leve op til, for at drømmen om den permanente opholdstilladelse bliver en realitet. Jeg vil her tage dig igennem, hvad du i hvert fald skal leve op til af krav.
Økonomi og uddannelse
Som indvandrer i Danmark er det vigtigt, at du kan vise det offentlige, at du har kunnet passe på dig selv, før du søger om permanent opholdstilladelse. Det vil altså sige, at du blandt andet ikke må have modtaget offentlige ydelser fire år op til afgørelsen om opholdstilladelse bliver truffet. Du må heller ikke have gæld til det offentlige.
Forud for din afgørelse skal du indenfor de seneste fire år have haft et fuldtidsarbejde på minimum 30 om ugen i tre år og seks måneder. På den måde sikrer det offentlige sig, at du kan klare dig selv.
Du skal have din person i orden
Har du begået kriminalitet i din tid med midlertidigt ophold, er dine chancer for en permanent opholdstilladelse forringet væsentligt. For at komme i betragtning skal du også være myndig, altså du skal være fyldt 18 år.
Det er også vigtigt for det offentlige at se, at du har gjort en indsats for at integrere dig. Derfor skal du kunne bestå en prøve i dansk 2.
Slutteligt skal du, når afgørelsen kommer, også kunne dokumentere, at du er i fast arbejde eller under uddannelse. Lever du op til kravene?